T op

Skovtur med Hubert

M enu
 
 
 
 
 
I ndhold

Til lærere

Savner du frisk luft og motion i undervisningen? Kunne du tænke dig at bruge lokalt forankrede afsæt for din undervisning i dansk, historie, natur og teknik, drama eller i tværgående undervisning ? Har du brug for inspiration til anderledes opgaver? Den interaktive hjemmeside ”Skovtur” tilbyder dette og meget mere til brug for undervisningen i 3. til 7. klasse.

 

Lærervejledning

”Skovtur” er udarbejdet på Furesø Museer af en arbejdsgruppe bestående af museumsfagligt og pædagogisk personale. Hjemmesiden tager udgangspunkt i de lokale skove, der byder på et væld af spor efter naturens kræfter og menneskets samspil med naturen fra istid til nutid. Blandt emnerne kan nævnes: Landskabsdannelse, naturpleje, skovdrift, jagt, begravelsesskikke, oldtidshistorie og overtro.
Tanken er at den lokalhistoriske vinkel gør mennesker og steder levende – og at den kan bruges til at perspektivere fra det lokale til det overordnede.
 

Foto: Peter Bengtsen

Hjemmesiden består af tre hovedkomponenter: Temaer - ture og opgaver.

Temaer:
Hjemmesiden har 6 temaer, der hver indeholder et antal korte tekster og illustrationer. De seks temaer er: Arbejdet i skoven, Sagn og kult i skoven, Historier i skoven, Skoven og mennesket, Kulturskoven og Skoven som spisekammer. Tanken med temaerne er at eleverne kan gå på opdagelse i temadelen og hente viden om skoven og de historier, den fortæller. Temaerne er også kædet sammen på tværs, sådan at brugeren går på opdagelse i historien på tværs af tid og rum. Til temaerne er knyttet en række praktiske opgaver, der kan løses med udgangspunkt i tema-siderne.

Tur:
Turdelen giver en række korte faktuelle oplysninger om interessante steder i Nørreskoven og Hareskovene i Furesø kommune. På en række af stederne er der GPS-koordinater, så eleverne selv kan finde dem med skolens GPS-udstyr. Punkterne er oplagte som udgangspunkt for en skovtur for hele klassen, men turdelen kan også give inspiration til, hvad man kan lægge mærke til i andre skovområder.

Spil og opgaver:
Hjemmesiden indeholder foruden en række opgaver med at regne, tegne, skrive, digte, dramatisere og spille rollespil,  og et spil, hvor eleverne tager på en rejse på tværs af tiden for narrativt at få fortalt om de forskellige spor i skoven. Spillet består af 20 stop, hvor eleven er hovedperson i en narrativ fortælling med fokus på at præsentere historien gennem en række personlige møder med mennesker i fortiden.

Pædagogisk mål:
Det pædagogiske mål er at skabe bevidsthed om de danske skoves mange spor. Dette opnås gennem tre delvist overlappende faser – nemlig iagttagelse, erfaring og erkendelse. I første fase gør elverne iagttagelser virtuelt eller fysisk i lyset af det valgte emne. I anden fase afkodes de indsamlede iagttagelser ved hjælpe af temabeskrivelserne og yderligere informationssøgning på relevante web-sider. Iagttagelser og erfaring transformeres til viden, der i tredje fase anvendes i arbejdet med opgaver og praktisk-musiske aktiviteter. Viden bliver således til erkendelse. Når forløbet er gennemført vil eleven således have arbejdet med sine sanser, sin kognition og sin kreativitet.

 

Forslag til arbejdsformer og projekter

Furesø Museer

Administration:

Stavnsholtvej 3

3520 Farum

Telefon: 7235 6100

E-post: museerne@furesoe.dk