T op

Skovtur med Hubert

M enu
 
 
 
 
 
Temaer
Parforcejagt – kongens jagtsystem
Landbrug i skoven
Krybskytteri
Indsamling
I ndhold

Parforcejagt - kongens jagtsystem

 

Jagt kan foregå på mange måder. De fleste sætter dog ikke vedvarende spor i landskabet. Et af de jagtsystemer, der har sat sig spor i skovene i Nordsjælland, er parforcejagten.

Parforce betyder "med magt". Metoden stammer fra Frankrig. Det er en jagtform, hvor jagtselskabet er til hest og jager vildtet med hunde, indtil det er udmattet. Til sidst kan æresgæsten - ofte kongen - aflive dyret med en hirschfänger - en lang jagtkniv.

Jagten kunne fortsætte i mange timer, indtil byttet var træt. Ofte havde jagten mange tilskuere - blandt andet kunne kvinderne kigge på. Det krævede, at der blev anlagt særlige jagtveje for at skaffe overblik over jagten dels for tilskuerne, og dels for at æresgæsten kunne komme frem på det afgørende tidspunkt.

Kobberstik af Parforcejagt. Kilde : Oresundstid.dk

Parforcejagten blev indført i Danmark i slutningen af 1600-tallet efter et besøg af kronprins Christian (senere Christian V) ved Solkongen Ludvig XIV's hof i Frankrig i 1662-63.