Spillets ramme:
Brev fra en ung adelsmand ved
Christian V's hof til en ven i udlandet:
Min
kære ven,
14. oktober 1687
Der var jagt i går, Hans Majestæt Christian V indviede sit nye
anlæg til parforcejagt i Hareskoven. Det har været længe
undervejs og kostet utallige rigsdaler. Men det er blevet
prægtigt at skue med de to stjerner, hvor jagtvejene løber
sammen, i alt 30 km veje er der anlagt. Skoven er meget åben,
der er langt mellem de enkelte træer, hvor grisene går og spiser
olden.
I denne jagtform, som Hans Majestæt oplevede som ung mand ved
Hans Majestæt Ludvig 14.s hof i Frankrig, forfølger det beredne
jagtselskab en udvalgt hjort med et stort kobbel hunde, helt op
til 100, til dyret er så udmattet, at det ikke kan løbe mere.
Hundene er afrettet af vores dygtige jagtbetjente, der kender
skoven og de enkelte dyr, således at de kan kalde hundene
tilbage, hvis de følger et spor fra en hjort, som ikke skal
jages. Betjentene styrer bl.a. hundene med signaler fra
valdhorn. Når hjorten er løbet træt og står stille, blæser
betjentene til samling. Hans Majestæt eller æresgæsten i
jagtselskabet støder derpå hjorten ned med en hirschfænger, mens
den holdes af jagtbetjentene. Som du kan tænke dig, jager vi
ikke til den kongelige husholdning, da hjorten på dette
tidspunkt er ganske uspiselig af overanstrengelse.
Jagten i går varede mange timer og damerne fulgte med fra åbne
vogne. Afslutningen på jagten, da kniven blev jaget i dyret,
blev overværet af dronningen, damerne og andre tilskuere, der
var mødt op i en kreds.
Parforcejagt er en kostbar fornøjelse. Den kræver mange
jagtbetjente, hunde og heste, men det er det hele værd for hans
majestæt, der ivrigt noterer sig hvor længe hjortene løber, hvor
de bliver fanget, og ikke mindst, hvor stort et gevir de havde.
Vi hoffolk og ministre stilles meget frit på jagten. For en
stund lægges det formelle til side, og efter en hård jagtdag
spiser og drikker man sammen. Da middagen var overstået i går,
forlagde vi residensen til vinkælderen. Ved 5-tiden i går
eftermiddag blev jagtretten højtideligt sat på slotspladsen.
Kronhjorten blev slæbt ind på midten af jagtbetjentene, der alle
var klædt i rødt og bar store messingjagthorn om halsen. Der
blev den brækket under stor højtidelighed og hundenes utålmodige
gøen.
Det er kutyme, at den, der mest passende kan give en
drikkeskilling til jagtbetjentene, bliver opfordret og modtager
til gengæld dyrets ene fod. Derpå blev det proklameret, at hvis
nogen kunne føre klage for Hans Majestæt (der både er højeste
dommer og bøddel) om overtrædelse af jagtlovene i dagens løb, så
skulle han træde frem og rette sin anklage. Den anklagede blev,
som sædvanligt, kendt for skyldig. Derpå blev han ført hen til
kronhjorten, han blev budt at knæle mellem gevirets takker med
bøjet hoved og løftet bagdel. Hans frakkeskøder blev trukket til
side, så de ikke kunne dæmpe slagene. Så trådte Hans Majestæt
frem og tildelte lovovertræderen nogle slag i halen med en lang,
tynd kæp, mens jagtbetjentene med messinghornene og hundene ved
at give hals proklamerede kongens retfærdighed og forbryderens
afstraffelse.
Din Ulrich
Stikord til handlingen:
Jagten den 13. oktober 1687 i Hareskoven.
Jagtbetjente og deres hunde, jægerne til hest.
Tilskuerne, de fine damer.
Drabet med kniven.
Middagen, alle spiser og drikker.
Kronhjorten skæres op.
Retssagen, hvor man lader som om.
Rollespillet skal vare 1 time. Spillet kan spilles indendørs på
skolen, men det er også oplagt at tage ud i skoven og finde et
godt sted.
