T op
Skovtur med Hubert |
|
| M enu |
|
|
I ndhold
Furesøbad
Fra 1930'erne til slutningen af 1950'erne var badestedet Furesøbad et populært udflugtsmål for københavnere, der havde svært ved at skaffe benzin. Derfor var en cykeltur til Nørreskoven en dejlig sommerforlystelse. Furesøbad havde restaurant, kiosk, badekabiner, legeplads og en 10 meter høj rutsjebane.
Furesøbad, 1940erne, Furesø Museer. Det kostede 35 øre for voksne og 25 øre for børn at komme ind - og tur i rutsjebanen kostede 10 øre. Så kunne man enten spise i restauranten eller medbringe sin madpakke og spise under skovens høje træer. Stedet kunne rumme op mod 10.000 mennesker og havde også dansesal, hvor der kunne holdes selskaber eller bal. I slutningen af 1950'erne var det blevet så almindeligt at køre bil, at man kunne komme længere væk på søndagstur og Furesøbad blev kun et af mange udflugtsmål. Samtidig var rutsjebanen blevet for dyr at vedligeholde og for farlig at bruge. Stedet blev overtaget af Roklubben Furesø og senere, i 1964, af Farum og Værløse kommune i fællesskab. Selvom badestranden er flyttet, kan man stadig bade i Furesøen ved Furesøbad. |
|