T op

Skovtur med Hubert

M enu
 
 
 
 
 
I ndhold

Rollespillet "Dybendalsrenden - mytisk tid"

 

Spillets ramme:
Det er fjern fortid. Der bor en kæmpestor og modbydelig drage et sted i Nørreskoven. Hver gang den trækker vejret, kommer der røg ud af dens kæmpe næsebor.
I en landsby i nærheden bor de to venner Pejelars og Ole Dybendal. Pejelars vil meget gerne giftes med Farumsmedens datter, men smeden vil ikke lade sin datter gifte sig med en fattig mand som Pejelars.
Et gammelt sagn siger at dragen vogter over en kæmpe skat. Den vil Pejelars have fingrene i, for så er han sikker på, at smeden vil lade ham gifte sig med sin datter.
Pejelars er ikke nogen særlig modig mand, men hans ven, Ole Dybendal er både stor, stærk og meget modig. Pejelars overtaler Ole til at hjælpe sig med at få skatten fra dragen. Det gamle sagn fortæller, at der ikke må siges et ord under kampen, hvis det skal lykkes at overvinde den drabelige drage.
Pejelars og Ole gør sig tavse klar til at angribe dragen, men i samme øjeblik de er tæt på den, spyr den ild ud af sit kæmpe gab og slår så voldsomt med halen, at flere store træer falder omkuld. Pejelars bliver meget forskrækket og råber: ”Pas på dragen, pas på dragen”, og løber væk, så hurtigt han kan. Nu står Ole alene overfor den drabelige drage. De kæmper og kæmper til blodet flyder fra dem begge. Det flyder gennem skoven og på sin vej danner blodet den kløft, der senere bliver kaldt Dybendalsrenden, opkaldt efter den modige Ole.
Hvordan mon det går med Pejelars og smedens datter, bliver de gift? Og hvad med skatten? Ligger den der endnu?