T op

Skovtur med Hubert

M enu
 
 
 
 
 
I ndhold

Rollespillet "Fest ved Ønskebøgen - 1895"

 

Spillets ramme:
Året er 1895 og det er pinse. Der holdes fest ved Ønskebøgen i Hareskoven. Det er en af de ganske få fester, som omegnens beboere har at se frem til i løbet af et år, og de fleste deltager i festen. Der er boder med honningkager og kaffe, en bod med øl, en tombola og forskellige forlystelser - bl.a. to karruseller, der bliver drevet med håndkraft. Det koster 25 øre at køre med den store karrusel og 10 øre for en tur med den lille.
Festpladsen åbner kl. 14, men alle børnene kommer kl. 13 for at få gratis karruselture. De blev nemlig drevet ved håndkraft, så børnene hjælper hinanden til ture. Kl. 15 holder den rigeste gårdejer på egnen en festtale. Ved 17-tiden kommer et hornorkester og spiller til dans (desværre falsk).  Mod betaling af 10 øre kan man høre musik i Thomas Edisons fonograf. Det var en maskine, som kunne optage og afspille lyd. Kl. 22 er det hele slut.

Stikord til handlingen:
Forberedelserne til festen, boder og forlystelser stilles op. Gæsterne klæder sig fint på og tager af sted mod Ønskebøgen.

Kl. 13 kommer børnene og giver hinanden karruselture.

De øvrige gæster ankommer, boderne og forlystelserne er åbne og gæsterne besøger de forskellige forlystelser og boder.

Kl. 15 holder den rige gårdejer en tale.

Kl. 17 kommer der et orkester og spiller til dans. Gæsterne danser.

Kl. 21 kommer en gruppe unge mænd op at slås.

Kl. 22 er festen slut. Alle går hjem.

 

Rollespillet skal vare 1 time. Spillet kan spilles indendørs på skolen, men det er også oplagt at tage ud i skoven og finde et godt sted.