T op

Skovtur med Hubert

M enu
 
 
 
 
 
Temaer
Opgaveark til Frihedskamp
Grønne Opgaver til Frihedskamp
I ndhold

Rollespillet "Frihedskæmpernes død - 1945"

 

Spillets ramme:
Natten til den 15. april 1945 blev 5 mænd hentet i deres hjem på Amager af en gruppe, der arbejdede sammen med den tyske besættelsesmagt. De fem mænd var mistænkt for at være medlemmer af den danske modstandsbevægelse og blev kørt til forhør på Politigården i København. Efter et par timers afhøring blev det besluttet, at de 5 mænd skulle henrettes. De blev kørt ud af København til Nørreskoven og her blev tre af mændene beordret ud af bilen og skudt ned. De sidste to mænd blev kørt længere mod nord og blev skudt i Tokkekøb Hegn i Nordsjælland.

Yderligere oplysninger:
De tre frihedskæmpere, som blev skudt i Nørreskoven, var Ernst Petersen på 55 år og hans søn Kaj, der var 21 år. Den sidste var Poul Brandt, der var 18 år gammel. De blev skudt af en gruppe, der hed ”Lille Jørgens Bande”. Den bestod af 12 mænd, som var ansat i det såkaldte Schalburgkorps’ efterretningstjeneste. Schalburgkorpset var danskere, der var ansat af tyskerne bl.a. til politiopgaver og ikke mindst til at hævne sabotage fra danske modstandsgrupper. Denne hævn blev kaldt ”schalburgtage”. Gruppen blev ledet af den 25-årige Jørgen Sørensen, der udførte drabene sammen med to af sine folk, den 24-årige Åge Jensen og den 34-årige Carl Klæbel.

Rollespillet skal vare 1 time. Spillet kan spilles indendørs på skolen, men det er også oplagt at tage ud i skoven og finde et godt sted.