T op
Skovtur med Hubert |
|
| M enu |
|
|
I ndhold
Skovhoveri
Det meste skovarbejde var indtil slutningen af 1700-tallet hoveri. Hoveri var arbejde, som bønderne skulle gøre som en del af den leje, de betalte for den gård, de boede på. Hoveri kunne være at arbejde på herremandens marker, at køre for ham eller at lave andet arbejde, der ikke havde noget med deres gård at gøre. I Nordsjælland ejede kongen de fleste af skovene, og hans bønder skulle bl.a. arbejde i skoven ved at skove og køre brænde og tømmer. Oprindeligt blev bønderne pålagt at levere en mængde brænde fra den del af skoven, der hørte til den enkeltes gård, men fra 1600-tallet blev det mere og mere almindeligt, at bønderne skulle fælde de træer, der var mærket til godsejeren eller kongen, og køre dem til herregården. Disse træer blev kaldt ved-ægter, og arbejdet var tit belastende, fordi det tog tid og sled på bondens heste og vogn. |
|